, ,

Stavning eller kaos afsnit 123

Maj måneds sprogforbistringer

Maj har været optaget af andre projekter …

Stavning eller kaos afsnit 123

Det vil sige, at dagens indlæg er relativt kort. Det afholder mig dog ikke fra at have et par yndlingsaversioner (ikke ynglingsaversioner).

Det er den 123. sprogpost. Måske undrer du dig over, at jeg overhovedet gider, men jeg kan ikke lade være, selvom det er som at slå i en dyne. “Almindelige mennesker”, dvs. altså de, der ikke er forfattere og de, der ikke er ansat hos Danmarks Radio, kan jo dybest set skrive, hvad der passer dem, men netop de to grupper burde da kunne både stave og skrive.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at Danmarks Radio begår sig så ringe på skrift. Det er simpelthen ufatteligt ringe. Jeg troede, jeg havde indledt en dialog med dem, men deres sprogredaktør svarer ikke på de månedlige opdateringer, som derfor nu ophører. Om han læser med alligevel, kan jeg af gode grunde ikke vide.

Omkring Ukraine

En skrev: “Det er min klare opfattelse, at situationen omkring Ukraine er langt mere kompliceret og nuanceret”.

Da “omkring” fortsat betyder “rundt omkring” og ikke “om”, undersøgte jeg, hvad og hvem, der kranser op mod Ukraine, og det er slet ikke så få.

Ukraine er omgivet af Rusland, Hviderusland (Belarus), Polen, Ungarn, Slovakiet, Rumænien, Moldova, Sortehavet og Det Azovske Hav.

Og følgende drejer sig også om Ukraine, hvor jeg endnu en gang undrer mig over, at man ikke læser, hvad man skriver, alternativt bruger den i allehånde programmer indbyggede stavekontrol: “Den forfærdenlige krig i Ukraine”.

Min gamle kollega

Jeg er gammel nok til at have gamle kolleger, hvis jeg altså var på arbejdsmarkedet, men mange – også yngre – skriver og siger “min gamle kollega”, når de i virkeligheden mener “min tidligere kollega”. Vedkommende kan selvfølgelig være gammel; det kan ikke blankt afvises. Det er godt at tænke over, hvad ordene betyder.

Og apropos det med at tænke, så er denne sød. Den stammer fra en post om Danmarks yngste Apple-certificerede tekniker, der i dag er 17 år. Da han begyndte som praktikant hos GladTeknik, var han kun 14 år, så han har haft en kometkarriere, og det er utrolig flot.

Den eksterne konsulent, der skrev teksten, tænkte heller ikke over, hvad han skrev, for her står i realiteten, at direktøren Mathias uddelegerede ansvar, da han selv var 14 år. Der burde have stået “Mathias gav mig meget ansvar, allerede da jeg var 14 år”. Det havde givet den rigtige mening.

Stavning eller kaos afnit 123

Du har som altid den samlede database her. Pr. 1. juni 2024 rummer databasen 1.152 eksempler.

Stavning eller kaos afsnit 123

1) Birgit Smidt Sørensen benyttede sig af den nye, nemme mulighed for at bidrage til Sprogdatabasen med dette eksempel fra Politikens netavis den 30. april, og hun skrev som forklaring:

‘Når det nu er en anmeldelse af en kendt, dansk serie, nemlig “Badehotellet”, bør seriens navn være korrekt. Det blev imidlertid til “Nogle foretrækker at gå i vandet, andre at lade være. Sådan er det i ‘Badhotellet'”.

I øvrigt er det korrekte navn “Andersens badehotel”, men journalisten får det længere nede i teksten til “Madsens badehotel” ‘.

Stavning eller kaos afsnit 123

2) TV Avisen den 4. maj kl. 8:00. De havde nok en helt grønd journalist, der ikke kendte til stavekontrol, til at skrive teksterne: “Utålmodighed vokser hos grøndlandske politikere”.

Stavning eller kaos afnit 123

3) TV Avisen den 5. maj kl. 18:30. Hos Danmarks Radio har man helt åbenlyst bøvl med at få sat det rette antal d’er; enten er der for mange, eller også er der for få : “Frygt for uro under melodigranprix i Malmø”.

Et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kunne have vist, at det hedder “Grandprix”. Og en simpel stavekontrol som min i WordPress kan også stave til melodigrandprix, men Danmarks Radio kan ikke.

Stavning eller kaos afnit 123

4) TV Avisen den 6. maj kl. 7:00. Danmarks Radio igen. Det er for ringe: “Problemer afledt af klimaforandriner”.

Stavning eller kaos afnit 123

5) TV Avisen den 9. maj kl. 8:00. Hvis man nu havde læst, hvad man skrev, havde det stået klart, at der burde have stået enten a eller b:

  1. Ny forsvarschef opfordrer til ikke at preppe
  2. Ny forsvarschef opfordrer ikke til at preppe

Men nu endte det altså med det noget forvrøvlede og meningsløse: “Ny forsvarschef opfordrer til ikke preppe”:

Stavning eller kaos afnit 123

Ordet “preppe” er noget, nogen har lånt af det engelske “prepare”, der betyder forberede. Det drejer sig altså om at have et tilskrækkeligt forråd af bønner, linser, dåsemajs, toiletpapir, powerbanks osv., så man kan klare sig x dage i et beskyttelsesrum, når/hvis krigen kommer.

Klikker du på linket eller billedet herunder, kommer du til danmarkshistorien.dk’s fremstilling af Statsministeriets husstandsomdelte pjece fra 1962, der ikke er revideret siden.

Måske skal vi starte med at lave en liste over vores beskyttelsesrum: adresse, kapacitet, stand, tilgængelighed for kørestolsbrugere/brugere med rollator osv. Hvis Forsvarsministeriet mangler bistand, er det sådan en opgave, jeg vil være ret god til. Lidt Excel-trylleri så er den klaret. De skal bare betale rejseomkostningerne.

Faktum er, at ingen ved det, for krigen har været så langt væk. Men at der er krig på europæisk jord gør, at den er rykket tættere på.

Stavning eller kaos afnit 123

6) Vedkommende kalder sig forfatter. Forhåbentlig har hun en korrekturlæser, der tager fat, før bøgerne går i trykken. Selv ville jeg nok have skrevet “På en Kristi Himmelfartsdag har jeg slået tre karakterer ihjel!”: “På 1 Kristi Himmelfartsdag har jeg slået 3 karakter ihjel!”

  1. For så vidt angår “en”, er der jo ikke tale om 1 og alene 1 Kristi Himmelfartsdag; der er tale om “en Kristi Himmelfartsdag”, lige som der kunne have været tale om en hverdag eller en weekenddag. Vi tæller ikke noget.
  2. Det er ganske vist ikke en regel, men kun en anbefaling, at man skriver tallene fra 1 til og med 10 med bogstaver. Sproget.dk har en artikel om det, som ikke er vanskelig at finde frem.

7) Kendt EU-politiker. Hvordan kan det være, at så mange ikke længere kan stave til “masser”? Er det telefonernes autofuldførelse, der er på spil?: “Det er ikke fordi Nordisk Film mangler en mere moderne biografsal, der findes massere“. Dette er udsagnsordet/verbet “at massere”.

8) Det er stadig sådan, at “ører” er dem, vi har på siden af hovedet: “Natur- og klimakonsekvenser ses som underordnede, for vi taber åbenbart kroner og ører“.

9) Dette er en skøn anvendelse af præsens participium/lang tillægsform: “Jeg formoder, joken i de skrevende ord, er sex”.

10) Jeg kommer aldrig til at forstå, at så mange ikke kender den simple regel om, hvornår navne ord (dette er humor 🙂 ), skal i et eller to ord. Det er temmelig banalt: Er der mere tryk på første stavelse end på anden stavelse, skal ordet skrives sammen, dvs. det skal være i et ord.

Hvis man lægger mærke til det, har ca. 90 pct. af navneordene mest tryk på første stavelse, og det betyder, at hovedreglen er, at der ikke skal være mellem rum (mere humor): “Altid et besøg værd, ikke mindst på en lun solskins dag”.

11) Kendt toppolitiker der ikke kender løber-reglen: “Selvfølgelig skal medicinalselskaberne have en fortjeneste, der gør at de tør investerer i kostbar udvikling”. Det manglende komma går vi let henover.

12) TV Avisen kl. 7:00 den 16. maj. Er det in at undlade “d” i indbygger?: “Inbygger, Bratislava”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

13) dr.dk den 16. maj. Endnu en interessant orddeling: “Helgstrand tvivler på co-meback”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

14) Min tanke var, at også “Dansk Ride Forbund” måtte være en fejl, men sådan kalder forbundet sig faktisk, så den er god nok. Verden er af lava (mere humor).

Stavning eller kaos afnit 123

 

15) Det ser ud som om, bindestregen er endeligt afgået ved døden. “Foreningen for Kønsforskning” har dette logo, som jeg ikke finder særlig kønt: “Køns forsk ning”

Stavning eller kaos afnit 123

 

16 og 17) Christine Ditlevsen så dette i Nordisk Films Biografer. Christine og jeg er enige om, at “Tarok” var en travhest, som fra 1975 til 1980 var den mest populære hest i Danmark. Det hedder “Tarotkort”.

  1. “I den overnaturlige gyser ‘Death Card’ bestemmer de uhyggelige tarokkort din skæbne!”
  2. “Frem kommer et mystisk gammelt spil tarokkort, som en har fundet oppe på loftet”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

18) Både Torsten Raagaard og jeg er til gengæld begejstrede for korrekturlæsning: “Vi er begejstrede for at have dig med ombrod”.

Stavning eller kaos afnit 123

 

19) Endnu en forfatter der forhåbentlig hyrer en korrekturlæser: “Tak for fødselsdags hilsner”.

20) TV Avisen kl. 18:30 den 21. maj. Allerede i Kr. Mikkelsens “Latinsk læsebog” lærte man, at “præ” betyder forud eller før, og det står også i DDO. Latin havde man i 9. klase eller evt. i gymnasiet/på studenterkurset. Derfor kan det undre, at Danmarks Radio skriver “Selvom det forekommer mig lidt prækært -“, når det hedder “prekært“.

Stavning eller kaos afnit 123

21) De manglende bindestreger er også flyttet ind i mit køkken og det endda på en jomfru-olivenolie fra Irma: “Ekstra jomfru olivenolie”.

Stavning eller kaos afnit 123

22) TV Avisen kl. 8:00 den 26. maj. Danmarks Radio mangler stringens i ordet desinformation, så af og til skriver de “disinformation”: “Russisk disinformation stiger eksplosivt”.

Stavning eller kaos afnit 123

Stavning eller kaos afnit 123

23) Det er helt sikkert et svært ord, men vi siger da (forhåbentlig) ikke Palistina, når det hedder Palæstina: “Og hvorfor er det i orden, at Hamas gemmer sig imellem palistinænserne”.

24) Dette er måske en anglicisme, eftersom det på engelsk netop hedder “Parliament”?: “Frihedsbrevet har sikret Enhedslistens spidskandidat til EU-parliamentet Per Clausen 400.000 kroner i eftervederlag”.

25) TV Avisen kl. 18:30 den 27. maj. Det er første gang, jeg ser en person hedde Cartsen. Man kunne få den tanke, om han ikke i virkeligheden hedder Carsten, og det bare er statsradiofoniens sædvanlige sjusk: “Cartsen Kappelborg”.

Stavning eller kaos afnit 123

26) En kvinde, der læste Mette Frederiksens ret fornuftige opslag på Facebook om, at da hun var barn, slukkede hendes forældre bare for TV, hvis der kom noget, lille Mette ikke skulle se. Sådan husker jeg også mine første år. Og statsministeren har da helt ret i, at sådan spiller klaveret ikke længere.

Den utilfredse skrev som svar “Tag hellere op få sendt milliarder til handicap og psykratien”. Anerkendt: “psykiatrien” er et svært ord, men den utilfredse kvinde skulle måske hellere købe sig en ordbog eller lære at bruge stavekontrollen?

27) Dette stammer også fra en kommentar til statsministeren opslag: “Det er forældrene der skal administrasere børnene og deres adgang til nettet”. Administrasere er et helt vidunderligt ord, som jeg vil tage til mig som erstatning for det kedelige “administrere”.

28) Aftenshowet den 27. maj. Jeg ser ikke programmet, men et kvikt menneske havde fanget dette og spurgte med rette, hvad FC Midtjylland nu mestrer? Fremhævningen af ordet “mestrer” med skolelærerinderødt er min. Det er ikke et udsagnsord/verbum – det er et navneord/substantiv. En journalist på Danmarks Radio burde kunne kende forskel på de to ordklasser: “FC Midtjylland mester efter vildt …”

Stavning eller kaos afsnit 123

29) Den må vel nærmest lande i kategorien lydskrift: “… hvor man så sørger for at neotraliserer alle bestræbelser på at beskytte liver i havene”.

30) Jeg synes til gengæld, dette lægger op til opslag i en ordbog: “Jeg synes en podcast ligger op til at blive klogere”.

31) “Torsdag på Molskro, hvor vi har slået lejer et par dage” Her skulle nok have stået: “Torsdag på Mols Kro, hvor vi har slået lejr et par dage” for ikke at slå en lejer som mig.

32) Professionel. Nej, man skræller kartofler: “Viggo ses til venstre – sandsynligvis i gang med at skralde kartofler


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du se resultaterne af den lille enquete, der løb fra den 20. marts til og med den 31. maj, hvor du helt anonymt kunne fortælle om dig selv.

Formålet var, at jeg måske kunne skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow

Notifikationer om det jeg allerede ved

Kommunikationsoverflow

Det er meget tænkeligt, at jeg er for sart og har for god tid til at irriteres, men jeg er simpelthen så træt af alle de e-mails og SMS-beskeder om alt det, jeg allerede ved.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har fået en e-mail eller en SMS om noget, der var nyt for mig.

Til morgen var der fx besked fra min “nye netbank” om, at jeg har betalingsserviceaftaler i juni, som jeg skulle se i e-Boks (højst ulogisk når det er en besked fra banken). Jeg skal betale fx husleje og “Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie”. Det er ingen overraskelse, da begge dele fremgår af mit budget. Jeg har kigget under “Indstillinger”, om e-mailen kan fravælges. Det kan den ikke.

De skriver alle sammen om, at jeg får overblik på deres hjemmesider. Det er ikke sandt. Det modsatte er tilfældet.

Jeg har opgivet at rydde op i alt det generiske volapyk, de alle sender. Nu holder jeg op med at åbne alt det vrøvl.

Alle mine indbakker bugner, for det er ikke muligt at markere alt og så trykke “slet skidtet”. Engang begyndte jeg på at rydde op i Sundhedsplatformen (SP), men da jeg manuelt havde slettet 326 meddelelser, som bare havnede i en papirkurv, hvorfra jeg så skulle slette dem en gang mere, gav jeg op. Nu sejler det hele. Hvis jeg vil finde noget, er det derfor umuligt.

Jeg har sagt til min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, at når hun vil mig noget, må hun ringe (jeg har altid telefonen ved hånden, så hun spilder ikke tid) eller sende en helt almindelig mail, som jeg typisk besvarer i løbet af få minutter. Det er ikke fordi, jeg forventer særbehandling, og mit gæt er da også, at sådan fungerer det med alle hendes patienter. Hvor mange “psykisk sårbare” kan overskue SP?

“psykisk sårbare” er i citationstegn, da det er noget ævl. Alle mennesker er nemlig sårbare. Sårbarheden kan fx vise sig ved skilsmisser eller dødsfald i den nærmeste familie. Så bliver vi da kede af det og viser vores sårbarhed.

Jeg har stor respekt for Poul Nyrup, der satte “Headspace” i drift og introducerede begrebet “psykisk sårbare”.  Sårbare er bare et dumt ord. Jeg var engang indlagt sammen med en mand ved navn H., som sagde “Jeg er altid psykisk sårbar, men når jeg er psykisk syg, er jeg indlagt” Det glemmer jeg aldrig. H. var en god fyr.

Konkrete eksempler på det, jeg allerede ved:

  • Når jeg har en aftale i Distriktspsykiatrien eller om ECT, får jeg en e-mail fra Sundhedsplatformen om, at jeg har en aftale. Det ved jeg godt, ellers kunne vi jo ikke have lavet aftalen. De skriver altid – uden at have læst korrektur – i MinSP, som ikke er min men deres, jfr. at de skriver “Notater er skrevet af klinikere til klinikere og kan være svære at forstå”:

Du har snart en aftale på hospitalet/sygehuset.
Der kan være vigtige forberedelse inden du møder op. Tjek derfor din digitale post og detaljerne om din aftale i MinSP.
Under Aftaler og notater finder du detaljerne og eventuelle spørgeskemaer, der skal udfyldes, før du ankommer.

  • Forleden var der en SMS fra Andel Energi, om at el-regningen vil blive betalt. Det er jeg glad for, så jeg ikke skal sidde her i mørke, og så køleskabet ikke går ud – men en overraskelse var det nu ikke.
  • 24 timer før rengøringen kommer, får jeg en SMS om det. Det ved jeg godt, for det er et fast “rul” hver fjerde lørdag.
  • Når rengøringen har været her, får jeg en SMS om, at hun er gået. Det ved jeg også godt, for jeg siger da farvel til hende.
  • Når det er på tide at betale ugens levering fra Aarstiderne, får jeg en e-mail om det. Det er ingen overraskelse.
  • Når jeg stiger ud af taxa, får jeg en SMS om, at jeg er steget ud. Det har jeg fattet.
  • Når jeg har talt med youSee, får jeg en SMS, om jeg ikke godt vil bedømme deres kundeservice. Nej jeg vil ej. Jeg orker det ikke. Jeg er så træt af at skulle give min mening til kende til både private firmaer og offentlige virksomheder, der dybest set er tindrende ligeglade med min mening.
Kommunikationsoverflow

Kommunikationsoverflow


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

De er nok ikke født dummere på Lolland

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De er nok ikke født dummere på Lolland

Danmark nærmer sig analfabetismen. Jeg overvejer, hvad der foregår i folkets skole nu til dags. Det er i hvert fald ikke regnestykker med bare 2 + 2, 10 * 2, staveord og læsning af “Mads og Mette”.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav den 6. maj en uhyggelig analyse, der viser de geografiske forskelle på elever, der efter 9. klasse ikke får over 02 eller mere i både dansk og matematik. Det vil sige, at de dumper i begge fag.

Da man jo nok ikke er født dummere på Lolland end i Gentofte, må årsagen altså findes et andet sted. Analysen fortæller ikke om årsagen til forskellene, og det kan man naturligvis heller ikke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at de statslige midler til genopretning bør bruges, hvor behovet er størst, fremfor at blive blive smurt ud som et lige tyndt lag fernis over hele landet. Det virker da også som det eneste rigtige, hvis man vil undgå, at de regionale forskelle cementeres og fortsætter i det uendelige. Når unge dumper i begge fag, er det umuligt at tage en ungdomsuddannelse endsige bare at begynde på en.

Enhver idiot ved, at gennemsnitsindkomsten er højere i Gentofte end på Lolland og på Bornholm (som omtales længere nede), så man må forestille sig, at det er socioøkonomiske faktorer, der er afgørende for de uhyggelige forskelle. Forældre er eksemplets magt. I Gentofte lever forældre i højere grad end på Lolland og på Bornholm af at beherske sproget og at kunne regne den ud.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analysen rummer mange uhyggelige tal

Hvis du interesserer dig bare en smule for uddannelse og regionale forskelle, bliver du ganske enkelt nødt til at læse analysen, der rummer mange uhyggelige tal.

Jeg faldt blandt andet over tabel 1, der viser, at på Bornholm dumpede lidt over ¼ i både dansk og matematik i sommeren 2023. Bornholm er den landsdel, der har oplevet den største tilbagegang sammenholdt med årene 2016-2019. Så meget for “solskinsøen”, kunsthåndværket og de røgede sild. Den landsgennemsnitlige tilbagegang er 2,9 procentpoint.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Der kan stilles mange spørgsmål

Af noten til tabel 1 fremgår det tydeligt, at man har undersøgt elever i den ganske almindelige folkeskoles 9. klasse. Efterskoler, privatskole og specialskoler er udeladt. De udsving, som disse kunne have medført både i den ene og den anden retning, er altså ikke en del af resultaterne. De forklarer ingenting.

Analysen og de mange tabeller, den rummer, bekræfter den tendens, jeg ser i min dagligdag for så vidt angår faget dansk: Mange kan ikke stave og ejer ikke sproglig opmærksomhed. Matematik ser jeg ikke noget til. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind overfor dette fænomen, kan vi ikke blive ved at kalde os for et videnssamfund, for de kommende generationer vil ikke fortsat kunne erhverve sig viden.

  • Hvilke muligheder har man i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når man er dumpet i både dansk og matematik? Jeg forestiller mig, at mulighederne er urimeligt ringe
  • De unge har tilbragt ni år i folkets skole – men hvad har de foretaget sig der? Hvad har de fået de mange år til at gå med? Et eller andet må de jo have lavet
  • Det er lige knap 44 år siden, jeg selv forlod folkeskolen, som måske ikke var jordens mest kreative institution, men jeg trivedes fint, og vi lærte altså både at stave og regne, og det er vel folkeskolens formål?
  • Hvem er ansvarlig for tendenserne?
  • Hvem er ansvarlig for de regionale forskelle?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Sjusk!

Desværre ikke aprilsnarre men virkeligheden

Der er kun et ord for samtlige månedens sprogposter, og det er sjusk. Folk læser ikke, hvad de skriver og/eller, hvad de publicerer. Damarks Radio ser åbenbart heller ikke med på deres egne udsendelser.

Der synes ikke længere at være råd til omhu hos de professionelle. Og private tænker sig bare ikke om, og stavekontrollen synes at være en by et sted i Rusland. Det er alt sammen noget trist. Til tider overvejer jeg, hvad man egl. lærer i dansktimerne nu til dags? Hvad udfylder man tiden med, når det åbenlyst ikke er staveord eller “Læs og forstå”?

Den selektive opfattelsesevne?

Sproget er et levende, dynamisk element i vores hverdag, og alle har deres egne unikke måder at udtrykke sig på. Men når jeg begynder at se gentagne fejl eller uheldige vendinger i offentlige medier, kan det være let at tro, at jeg er særligt opmærksom på netop dem.

Det er vigtigt at skelne mellem faktiske fejl og min tendens til at lægge mere mærke til dem, når de kommer fra en kilde, der burde være et “sprogligt fyrtårn” for både dig og mig.

April rummer 31 sjuskefejl. De 15 stammer fra Danmarks Radio. Det svarer til 48 pct.

Selvom jeg (også) i denne måned har mange eksempler på dårligt sprog hos Danmarks Radio, er det ikke fordi, jeg har noget imod institutionen. Måske er det snarere et udtryk for, at vi som mennesker har en tendens til at bemærke fejl fra steder, vi ofte støder på, hvilket kan give indtryk af, at problemet er mere udbredt, end det reelt er. Så måske er det et eksempel på den selektive opfattelsesevne? Jeg ved det simpelthen ikke.

Da Danmarks Radio er min foretrukne (og eneste) nyhedskilde, er det nu reelt nok, at der de første 2:16 minutter af TV Avisen kl. 8:00 søndag den 21. april var fuldkommen sort skærm. Det var et forholdsvis udbredt fænomen, da jeg var barn, men nu synes jeg, det sker meget sjældent.

Jeg kan ikke ukrainsk, så jeg forstod intet af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs tale til Repræsentanternes hus, hvor han takkede for donationen på mere end 400 mia. kr. Derefter kom et skilt på, hvor der stod “Midlertidig afbrydelse”, og senere var det rart at kunne engelsk, fordi Mike Johnsons tale manglede undertekster. Det blev dog beklaget.

Ingen beklagede den sorte skærm.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Hverken og enten eller

Det er utrolig vigtigt, hvor og hvordan man placerer “og”, “eller” eller “hverken eller”: I dette eksempel kommer der til at stå, at muslimer og arbejdsløse (også) er fanatikere, men det fremgår af sammenhængen, at det er lige det modsatte, der er meningen, jfr. ordene “misbrugt” og “smædekampagne”: “Så den ikke blir misbrugt til at føre smædekampagne mod muslimer, arbejdsløse eller andre fanatikere…”

Mange gange korrekturlæsning

Du ved ikke hvor mange gange, jeg læser korrektur på sprogposterne – og jeg bliver ved med at finde nye fejl. Jeg har ikke lyst til selv at vrøvle, når jeg skriver om andres sjusk. Jeg håber, jeg fanger det meste. Fanger du fejl hos mig, er du velkommen til at kommentere dem. Det tåler jeg gerne.

Sprogsnak behøver ikke at være kedeligt

Uschi Tech postede disse to den 12. april. Dem har jeg lige “lånt” til lejligheden (nu hvor jeg ikke bor i hus):

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Du finder som altid den opdaterede database her.

Månedens sprogpost

April måneds sprogpost udkommer 24 timer tidligere, fordi jeg er optaget den 1. maj.

1) TV Avisen kl. 8:00 den 1. april: “Tilladt at gro og sælge til medlemmer”. Vi har haft fat i det før (her punkt 35). “At gro” er intransitivt, og det betyder ifølge lex.dk, at ordet ikke kan optræde med et objekt. Selvfølgelig er objektet ikke synligt her, men det er underforstået. Det vil sige, at skrev man sætningen helt ud, ville der stå “Tilladt at gro cannabis og sælge cannabis til medlemmer” og det går altså ikke. Man gror ikke noget. Man dyrker det.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

2) TV Avisen den 2. april kl. 18:30 skriver to gange “kontraadmiral” (der nemt fanges af min stavekontrol). Når det sker to gange i samme udsendelse, skyldes det næppe en slåfejl, men at den pågældende medarbejder ikke kender ordet og/eller ikke kan bruge en stavekontrol.

Hvis du også er imod admiraler, så forvis dig selv her i Den Danske Ordbog (DDO) om, at det altså hedder “kontreadmiral”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

3) TV Avisen kl. 7:00 den 3. april. Der er ingen grund til at præsentere et ejefald/en genitiv her: “Mikkel Hansens annoncerer fremtidsplaner”. Mikkel Hansens hvilke nogle/hvaffor nogen?

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

4) TV Avisen kl. 18:30 den 3. april. Når man er ansat i Danmarks Radio, bør man vide, at navne på offentlige institutioner (ministerier, styrelser mv.) skrives med stort forbogstav. Det fremgår klart og tydeligt af punkt (7) i denne artikel på sproget.dk. “Dramatisk møde i forsvarsministeriet”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

5) TV Avisen kl. 7:00 den 4. april. Kære Danmarks Radio. Tag den gamle fil frem og lyt til TV Avisen, og vær nu søde derefter at fortælle den ellers super gode Ulla Essendrop, at der er hele to i’er i ordet opioider. Hun siger helt konsekvent “opioder”.

6) dr.dk den 4. april: Her er endnu en af de interessante men sære orddelinger, de – som de eneste – benytter sig af. Jeg troede ellers, de havde løst problemet, eftersom det er et stykke tid siden, jeg har set nogle af dem: “Jonas Vingegaard er ved bevidsthed på ho-spitalet efter grimt styrt”. Jeg begriber fortsat ikke, at de

  1. enten ikke har et program, der kan sørge for, at det ikke sker
  2. eller ikke læser, hvad de publicerer.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

7) TV Avisen kl. 7:00 fredag den 5. april havde åbenbart en helt ung og meget uerfaren medarbejder ved tasterne. Se blot disse tre eksempler (7, 8 og 9):

“Ingriben ved hændelser”, der stammer fra et indslag om uønsket seksuel adfærd. Fejlen opdages med det samme af min stavekontrol:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

8) Samme TV Avis samme tidspunkt. Nu er de da gået helt fra forstanden: “Region Hovedstanden og Region Sjælland har haft …”:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

9) Samme TV Avis samme tidspunkt: Her har vi FOA’s sektorformand fra “Holestebro”.

Hvis den røde firkant på kortet skal illustrere, hvor den interviewede befinder sig, har “Holestebro” flyttet sig en del, siden jeg senest var der:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

10) TV Avisen kl. 8:00 søndag den 7. april. Endnu en gang har ingen læst, hvad de skrev: “Krigen påvirker civile israelernes hverdag”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

11) Privatperson der forøger at leje farmors hus ud. Først troede jeg, Therese var af stuen: “Meget dejligt hus med stor have, Terese fra stuen så man kan komme direkt i haven”. Herudover hedder det “direkte”. “Direkt” fanges af en ihærdig stavekontrol.

12) Journalist: “Man ku måske osse starte med en båd plads”. Der burde have stået “Man kunne måske også starte med en bådplads”, hvis det skulle være på dansk.

13) Journalist på lokalavisen.dk. Orlog har at gøre med sømandslivet (orlogskaptajner, orlogsfartøjer mv.) “For mens nogle forældre kan få decideret sorgorlog på en takst, der svarer til barselsdagpenge, må andre nøjes med sygedagpenge”.

14) Samme journalist: “Sorgorlog er en mulighed for forældre, som mister et barn under 18 år”. Andre steder i artiklen var det dog stavet korrekt “orlov”. Hvorfor ser man ikke de sproglige inkonsistenser?

15) Samme journalist: “Socialsdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, vil ikke love en national handleplan”.

16) Privatperson der vist i virkeligheden søger en køkkenhjælp: “Kønnkehjælp til fest den 22.06.24 i Vildsund søges til opvask”.

17) Jeg skulle finde telefonnummeret til en Christian i Valby,. så jeg slog op på 118.dk med bare de to parametre – og det lykkedes faktisk at finde den rigtige blandt 599 kandidater, fordi jeg genkendte efternavnet. På min vej gennem de mange hits stødte jeg på denne: “Sognepræst Georg Nielsen og Fabrik Ant Chr. Jensen Og Hustruernes Legat”. Input til 118.dk stammer vist nok fra teleselskaberne, så det er formentlig et af dem, der (heller) ikke læser, hvad de skriver:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

18) dr.dk den 9. april skriver to gange “europaparlamentsvalge t”, når jeg ser det på min PC-skærm, der er 43″ stor. Jeg har med andre ord læssevis af plads. Teksterne vises hhv. til venstre og til højre for et billede.

Ser jeg den samme side på min iPad, der er 12,9″ stor, vises teksterne helt perfekt under billederne.

Det vil være en god idé altid at placere teksterne under billederne for at undgå den slags dumme-fejl, der kunne imødegås, hvis man kiggede efter, hvad man publicerede.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

19) TV Avisen kl. 7:00 onsdag den 10. april. Her burde naturligvis have stået “Medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten”, men Danmarks Radio skrev: “Medlem af Europa-parlamantet, Enhedslisten”. Det kræver kun en enkelt søgning med Google at finde ud af det:

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

20) Vedkommende er muligvis ikke af dansk oprindelse, men stavekontrollen kunne nok indstilles til dansk sprog: “Laver lækkert vegatar ret med aubergine stægt i lækre kryderier”.

21) Branden i Børsen fik mange til tasterne. Her (21-23) er tre eksempler: “Undersøger, hvad årsagen er, men ingen indspirasionsteori…” Faktisk er inspirationsteori et dejligt ord, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Af sammenhængen fremgik det dog vist nok, at der burde have stået “konspirationsteori”.

22) Dette er et godt eksempel på lydskrift, for man kan umuligt høre, om der skal et eller to “d’er” i redde, det skal man bare vide, og det er ikke let. Når der kun er ét “d”, er det typisk noget, man gør med sit hår: “Selv private sprang til for at hjælpe, for at rede det der kunne redes……så flot..”

Det er også et godt eksempel på at de såkaldte tøveprikker skal bruges med omhu. Enten bruger man to eller tre (man sørger for konsistens), og der skal være mellem rum både foran og bagefter. Jeg ville selv have skrevet: “Selv private sprang til for at hjælpe for at redde det, der kunne reddes … så flot …”.

23) Min stavekontrol fanger, at der ikke er noget, der hedder “brandte”, den foreslår i stedet “brændte”. Jeg placerer den i kategorien lydskrift, da ordet nemt kan lyde som byen “Brande” i Vestjylland: “Ligesom da Kolding Hus brandte”. Og så er Koldinghus forresten i ét ord.

24) TV Avisen kl. 7:00 den 23. april. Man kan sagtens knække en kode; det er der intet galt i. Af indslaget fremgik det imidlertid, at industrien havde knækket kurven, fordi man via forskning og udvikling har fundet metoder til at udlede mindre CO2 til atmosfæren: “Industrien har knækket udledningskoden”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

25) Samme TV Avis. På samme måde som der ikke er noget, der hedder imorgen, idag, igår osv., fordi der mangler et mellem rum, er der heller ikke noget, der hedder igang. En banal, gratis stavekontrol reagerer straks. Hvis man evner at komme i tvivl, leverer DDO også svaret på mindre end et sekund, når man søger på “gang”. “Nogle danske butikker er allerede igang”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

26) Jeg bliver så træt … Allerede den 30. marts 2016 accepterede sproget.dk, at man nok kunne sige “taget på fast gerning” i stedet for “taget på fersk gerning”, fordi der er så mange, der skriver dette formørkede vrøvl, som de blandt andet finder med Google. Jeg er glad for at have levet i lykkelig uvidenhed i mere end otte år.

Billedet herunder fortæller, at “verden er af lava”. Jeg er begejstret over de korrekte tøveprikker, som har fået et mellem rum før den første prik.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

Jo flere, der ikke kan formulere sig eller er i stand til at lave et simpelt opslag i en tilsvarende ordbog, fordi de ikke evner at komme i tvivl, jo mere forfalder sproget. Det skyldes, at sprognævnet retter sig efter flertalstyranniet. Nogle mener fejlagtigt, at sproget udvikler sig. Selv mener jeg, at sproget er under afvikling.

Argumentationen på sproget.dk er svag og usikker:

Set fra en nutidig synsvinkel er udtrykket på fersk gerning ikke særlig gennemskueligt, og det er muligvis derfor at visse sprogbrugere har omtolket det til på fast gerning. Det giver på sin vis mere mening: Når man afslører nogen i færd med at gøre noget ulovligt, griber man jo (undertiden) fast i dem, og måske holder man dem ligefrem i et fast greb indtil politiet kommer!

Ret skal være ret. De ender med at trække i land:

Udtrykket på fast gerning har dog ikke fundet vej til ordbøgerne, og da de fleste sprogbrugere reagerer mod udtrykket, må det anses for det korrekte at bruge vendingen i sin traditionelle form.

Tak til Uschi Tech for tilladelsen til at bruge eksemplet.

27) Forhåbentlig har nogen hjulpet denne forfatter, der netop har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond, med korrektur på den omhandlede bog: “Den 3. September kommer denne bog . Og det er jo mindst en sommer væk . Men jeg ville alligevel sige det pga indimellem bliver det for langtrukkent at sidde med alene og jeg har sat nogle uddrag på slides som en slags single – “.

28) TV Avisen kl. 18:30 den 24. april. Jeg har snart ikke flere ord for Danmarks Radios mangel på sproglig opmærksomhed. Ordet “bygning står i enhver ordbog: “Bygninskontruktør og indbygger i Randers”.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden

29) Dette faldt jeg over på Facebook, hvor der skrives de særeste ting: “Virkeligt mærkeligt band. Jeg er ikke sikker på at jeg har lyst til at hørere dem”.

30) Det mener jeg altså ikke: “Jeg mener det hedder blandet land handel”.

31) Fanget af Torsten Raagard og bringes med hans tilladelse. Politikens netavis den 26. april om formiddagen: “Musikken, mændende og momentummet: Om Taylor Swifts nye album”. Journalisten vågnede senere op og rettede, men Torsten Raagaad var altså hurtigst.

Desværre ikke aprilsnare men virkeligheden


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.