Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Slægtsforskning relateret til Tyskland

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Jeg roder stadig med min tyske slægt, og det kommer til at tage sin tid, for det er et bogstav og et ord ad gangen. Jeg har aldrig i min “karriere” som slægtsforsker været ude for kirkebøger, der er så vanskeligt tilgængelige. Jeg trækker hårdt på de skarpe tydere i Danske slægtsforskeres fremragende forum “Hjælp til tydning af tekster m.v.” Jeg synes snart, det er pinligt, at jeg har startet så mange emner, for andre skal også kunne komme til, men jeg skal jo have noget at kigge efter, når jeg i august kommer til Frankfurt.

De synes heldigvis også, det er udfordrende. Så er det ikke bare mig …

I går havde jeg prøvet at hjælpe hjælperne ved at zoome lidt ekstra ind på billedet. Ole havde dog ikke bemærket det og svarede:

Jeg havde egentlig ikke bemærket, at du havde zoomet ind. På iPad kan man frit zoome ind efter behag, på PC er der kun to indstillinger.

Det gør mig ikke nogen særlig forskel – det havde været bedre, om skribenten havde anstrengt sig mere, men der er vi jo bagefter!

Det er slægtsforskerhumor, når det er bedst.

Det nytter i Görlsdorf

Det er helt vildt at gennemgå kirkebogen for Görlsdorf. Man skal bare bladre en side eller to, så er der et nyt familiemedlem og en ny udfordring. Lige i øjeblikket får jeg/vi en masse mennesker til at opstå. Næste skridt bliver at få dem viede og begravede. Og de får vel også nogle børn og nogle beskæftigelser, hvis de overlever længe nok?

Moderen til min indvandrende oldefar, hattemagermester Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER (1862-1937), hed Pauline STEINICKE (1826-1910) og giftede sig på et endnu ukendt tidspunkt med Friedrich Rudolf Wilhelm STEGEMÜLLER (ber. 1824-1871).

Hun var fra Görlsdorf, som i hvert fald nu ser ud til at være en mikroskopisk by ude på heden. Men sådan har det ikke altid været.

Hun er ud af en familie, hvor faderen var Garnweber og farfaderen var Garnwebermeister, og hvor morfaderen var Schmiedemeister i en lang årrække og senere var Huf- und Waffenschmiede. Dvs. at mine to sidstnævnte 3 * tipoldefædre var lidt ved musikken i slutningen af 1700-tallet. I generationer var slægten mestre.

Jeg anfører data om menneskers erhverv, hver gang de bliver forældre eller nævnes i anden anledning. Folk er jo sjældent det samme gennem hele livet. Det går op og det går ned. Anførte man kun én enkelt beskæftigelse, skulle man altså prioritere, og hvem siger, man prioriterede rigtigt?

Christian Ludewig Janck herunder er smedemester fra marts 1785 til (i hvert fald) oktober 1792. I december 1807 er han “Huf- und Waffenschmiede”, da min tiptipoldemor gifter sig med Garnweber-Gesell Johann Gottlieb STEINIKE.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Oldefar kom til Brede i 1890

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Inden jeg kommer til Tyskland, bestiller jeg plads på arkivet, hvor jeg vil prøve at dykke ned i min oldefars uddannelse.

Hvor blev han uddannet? Hvor længe varede uddannelsen? Hvornår blev han mester, og hvad lå der på det tidspunkt i at være mester i Tyskland?

Han rejser i 1890 til Brede. Hans mor er da enke, og han efterlader hende og to yngre søskende. To ældre søstre er døde af kolera med en dags mellemrum allerede i 1866.

Han er 28 år, da han kommer til Kongens Lyngby i 1890. Han findes på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890. Lidt over et år efter gifter han sig med forvalter Jens NIELSENs datter Emilie Margrethe NIELSEN.

Dansk indfødsret

Afskrift af sagsomslaget på indfødsretssagen, som er Ind.M. Expkt. 1917. J.No 62:

“Wilhelm Rudolf Stegemüller, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født i Preußen.

Stegemüller, Wilhelm Rudolf, Hattemagermester af Søllerød Sogn under Københavns Amt, født 1862 i Frankfurt an der Oder, kom 1890 her til landet, hvor han derefter stadig har opholdt sig; fra 1913 har han boet i Søllerød Sogn. Andrageren, der er det danske Sprog bemægtiget, er gift med en dansk Kvinde, med hvem han har 8 Børn, der forsaavidt de har naaet skolepligtig Alder nyder eller har nydt dansk Skoleundervisning. Andrageren anbefales af Søllerød Sogneraad”.

Med blyant er det noteret på omslaget: “Andrageren staar i Tysk “Ersatz-Reserve zweiter Klasse”. Da han er over 55 Aar gammel, og med sit 31.de Aar er overført til Landstammen, vil dette formentlig ikke være til hinder for hans optagelse paa Loven. Der mangler Skoleattester for de 4 yngste Børn (f. 1908, 1910, 1911 og 1911). Henstilles at disse fremskaffes”. Dateret: 7/3-18.

Hvorfor forlod han Frankfurt an der Oder?

På et eller andet tidspunkt har jeg et eller andet sted læst, at Daverkosen (direktøren for Brede Klædefabrik), der selv var tysk, “importerede” tyske mestre, fordi de var så flittige og dygtige. Men jeg kan ikke finde det igen, og så er det jo ikke meget værd. Det var før, jeg skrev alt ned.

Men det er sandt, at der var mange tyske mestre på Brede. Tabellen herunder medtager kun de tre år, der er relevante for mig. Hatteafdelingen etableres netop i 1890 som en selvstændig afdeling af Brede Klædefabrik, bliver en selvstændig virksomhed i 1905 under navnet “Dansk Filthattefabrik” og flytter til Skodsborg i 1913 under navnet Skodsborg Hattefabrik” i den nedlagte Skodsborg Klædefabriks bygninger.

Følgende kan ses i folketællingerne for Brede, jfr. “Brede Klædefabrik” af Jeppe Tønsberg, 2001, side 45:

Tabel 7 Mestre på Brede Klædefabrik
Folketælling år Danske Tyske Andre I alt
1890 2 4 6
1901 4 6 10
1911 6 6 12

I 1890 indkøber Daverkosen en stort antal maskiner til dels hatteproduktionen dels vævemaskiner til klædefabrikken for fortsat at være den danske klædefabrik med den højeste produktivitet. Maskinerne er tyske og belgiske, og der skulle jo være nogle, der kunne betjene dem. Det var naturligt at hente eksperterne fra samme land, som leverede maskinerne.

Notitsen herunder stammer fra Københavns Amt Avis fra den 12. december 1889 og er gengivet i “Søllerødbogen 2005”:

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

Hvis du ikke er så kyndig udi det gotiske/frakturskriften, kan jeg fortælle, at der står:

“Brede Klædefabrik vil i en nær fremtid paabegynde Tilvirkningen af Klædes-Hatte, der tidligere udelukkende er bleven fabrikeret i Udlandet. Fabrikationen skal ledes af en Tysker, der er indkaldt fra Frankfurth a.d.O.”

Den industrielle fabrikation af hatte blev indledt den 19. marts 1890 – og det passer som fod i hose med, at oldefar er på Lyngby Politis liste over udlændinge den 17. marts 1890

Tilknytningen til Brede varede ved. Eksempelvis er både min far og min tante født på Brede. Og hattefabrikationen hørte til slægten i mange, mange år. Billedet nederst viser oldefars fjerde barn Robert Rickardt STEGEMÜLLER (1897-1973) i gang med arbejdet.

Jeg håber, denne fortælling har vist, at slægtsforskning er meget andet end datoer.

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt

 

Slægtsforskerhumor når det er kropumuligt


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

I familien STEGEMÜLLERs fodspor

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Åh hvor jeg glæder mig til sommer til den 31. juli til den 7. august, for der tager jeg til Frankfurt an der Oder. Bortset fra turen til Skåne i februar i år, har jeg ikke været uden for landets grænser i mere end ti år, så det er på tide.

Da jeg mistede hukommelsen, blev jeg bange for ikke at kunne finde tilbage til hotellet. Da alt var uklart, var der ikke penge at spare op af osv. Der var mange hurdler at overvinde. Nu er jeg imidlertid klar.

Jeg skal ned at se, hvor min familie boede. Jeg skal i kirkerne, hvor de blev døbt og begravet, og jeg skal på kirkegårde. Jeg vil bestille tider på arkivet og bede dem på forhånd finde materialer til mig.

Jeg vil en smut over floden Oder (du husker måske grænsedragningen ved Oder-Neiße, der blev aftalt i 1945?) til Polen. Måske kan jeg endda nå helt til det, der hed Neurußland? Jeg skal sidde på fortovscaféer og drikke kaffe i solen og bare indånde byens stemning.

Min “mor” sagde altid, at “Forventningens glæde er den største”. Jeg håber, hun tog fejl også her, men der er en kæmpe glæde ved at planlægge en rejse. Tog, hotel, pas osv. skal være i orden, og jeg skal have styr på familiens data, adresser osv.

Jeg er ude i god tid, for jeg vil gerne undgå sommerferiepanikken, hvor folk pludselig opdager, at de mangler et pas el.lign., og hvor man så ikke kan få en tid hos borgerservice, der nu er pasudstedende myndighed.

Togrejsen

Jeg tager det klimavenlige nattog. Jeg elsker at køre i tog og har engang taget nattoget til Paris. Det var skønt at vågne op i byernes by, når man bare stod på på Hovedbanegården.

Jeg rejser med det svenske Snälltåget, fordi de – i modsætning til DSB – tilbyder nattog.

Snälltåget skriver venligt sådan “Tack för att du valt att boka en klimatvänlig resa med Snälltåget.”

Det er vist i svenske priser. Prisen i danske kroner udgør ca. 1.600 kr. t/r til Berlin. Det er en okay pris for en returbillet.

Fra Berlin tager det ca. en time med tog at nå til Frankfurt.

 

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Hotellet

Min ven fortalte om booking.com, hvor man først betaler på stedet og ikke flere måneder på forhånd. Min ven fortalte også om værdien af at bo centralt og ikke i en eller anden forstad. Det bedste er at booke ved domkirken.

Nu har Frankfurt an der Oder ikke en domkirke, men City Park Hotel ligger 430 meter fra centrum og 400 meter fra stationen. Mere centralt bliver det næppe. Så der har jeg booket et værelse. De har gratis WiFi og de serverer morgenmad. 3.600 kr. for seks overnatninger er okay.

Når jeg ser ordet “Lindenstraße” er jeg fuldkommen sikker på, at en af mine aner boede i den gade. Jeg skal have sat adresser på flest mulige inden afrejsen.

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Pasudstedelse

Mit gamle pas udløb i april 2019, og egl. har jeg ikke savnet det. Men det er frygtelig upraktisk ikke at have et gyldigt pas. Man kan ikke legitimere sig overfor MitID, man kan ikke fortælle MobilePay, at man er sig selv, man kan dårligt tage til Sverige, man kan ikke veksle kontante penge hos Forex osv. Der er virkelig meget, der er umuligt uden et gyldigt pas, når man heller aldrig har taget kørekort.

Selvfølgelig skal jeg have et pas inden turen til Frankfurt an der Oder, så jeg har bestilt tid hos borgerservice inkl. tid til at få taget et billede. Alene billedet koster 134 kr. Så er det da også betalt. Regningen vil samlet blive ca. 1.100 kr. Har man ikke det gamle pas, er prisen den dobbelte …

Oldefars søster

Jeg eksker originale kilder og via det tre måneders abonnement hos Archion.de, begynder jeg at få styr på min tyske familie. Det er en “rejse”, og det er langsommeligt, men det går fremad.

Jeg har for € 34,85 fået tilsendt “sterbeurkunde” vedr. oldefars søster Anna Marie STEGEMÜLLER fra maj 1944, hendes og Ernst Friedrich NEUMANNs “Eheurkunde” og min tipoldemors “sterbeurkunde”.

Det tyske er svært, så indtil videre er kun Anna Marie STEGEMÜLLERs “Sterbeurkunde” transskriberet med hjælp fra de dygtige mennesker i Danske Slægtsforskeres forum. Det tager tid, fordi jeg vil prøve selv først – ellers lærer jeg jo aldrig håndværket. Og de tyske ord, sidder da også bedre og bedre fast, og også her ved jeg efterhånden, hvad jeg kan forvente, der står.

På billedet herunder står:

Nr. 860

Frankfurt (Oder), den 17. Mai 1944

Die Anna Marie Neumann, geborene Stegemüller, evangelisch Wohnhaft in Frankfurt (Oder), Blumenstraße 60 ist am 17. Mai 1944 um 4 Uhr – Minuten in Frankfurt (Oder) in dieser Wohnung verstorben.

Die Verstorbene war geboren am 7. Januar 1868 in Frankfurt (Oder).

Vater: Wilhelm Stegemüller.

Mutter Pauline Stegemüller, geboren Steinicke, beide verstorben in Frankfurt (Oder).

Die Verstorbene war verheiratetet mit dem Maler Ernst Friedrich August Neumann, wohnhaft in Frankfurt (Oder), Blumenstraße 60.

[I margin: 22.12.65 der er Ernst Friedrich August Neumanns fødselsdato]

Eingetragen auf mündliche Anzeige des Sohnes, Schlosser und Schweißer Erich Neumann in Frankfurt (Oder), Schützenstraße 30.

Der Anzeigende hat sich durch seinen Dienstausweis ausgewiesen.

Vorgelesen, genehmigt und unterschrieben
Erich Neumann

Der Standesbeamte
In Vertretung Gunzow

Todesursache: Herz- und Kreislaufschwäche.

Eheschließung der Verstorbenen am 12.5.1894 in Frankfurt (Oder)
(Standesamt Frankfurt (Oder) Nr. 147/1894)

Kilde: Stadtarchiv Frankfurt (Oder) Sterbeurkunde Anna Marie Neumann geb. Stegemüller. Reg. Nr. 860/1940

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)

Planlægning af rejsen til Frankfurt (Oder)


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Mærkelig træthed efter psykologsessionen

Mærkelig træthed efter psykologsessionen

Er blod tykkere end vand?

Mærkelig træthed efter psykologsessionen

Jeg forstår det ikke – men alligevel forstår jeg det godt – jeg er vanvittigt træt og sover 10-12 timer pr. nat.

Jeg var hos psykologen i onsdags, og det er altid godt! Lige p.t. kommer jeg heldigvis ikke med store psykiatriske eller psykologiske problemstillinger. Det håber jeg, jeg er færdig med. Jeg kommer med emner, der måske kræver, at jeg “justerer” lidt, for at jeg kan få dem på plads og få det endnu bedre. Det er en luksustilværelse. Jeg er glad og har det godt, men derfor ønsker jeg alligevel at blive klogere.

Der er stadig emner fra min fortid, der kan undre mig, som jeg gerne vil “udrede”.

Det sidste, jeg vil, er at blive anset som et offer og en, det er synd for. Det drejer denne artikel sig derfor ikke om, men torsdag kværnede tankerne så meget om onsdagens samtale, at jeg ikke kunne koncentrere mig om det, der p.t. er er mit “arbejde”: gennemgang af tyske kirkebøger for Frankfurt an der Oder i 1700-tallet. Og som jeg elsker.

Det mærkelige fravær i 9. klasse

For et stykke tid siden bad jeg om aktindsigt hos det, der nu hedder Bornholms Regionskommune. Jeg boede på Bornholm fra den 12. juli 1978 til den 31. juli 1980.

Mærkelig træthed efter psykologsessionen

De var både hurtige og grundige. De havde gennemgået både den daværende amtskommunes arkivalier samt Aakirkeby og Svaneke kommuners arkivalier. Det eneste, de fandt, var elevprotokollen. Den rummede blandt andet det noget triste billede fra 7a, hvor jeg boede på Sydfyn.

Man må aldrig gætte, man må aldrig opdigte sammenhænge. Det ligger langt fra min natur. Der er jo en årsag til, at jeg minutiøst gennemgår min slægtsdatabase og sætter kilder på alt. Kan jeg ikke finde en kilde, skriver jeg “Kilde?” eller sletter oplysningen helt. Jeg orker ikke gætterier og opdigtede sammenhænge. Jeg dokumenterer.

Elevprotokollen rummede karakterer og notater fra alle ti skoleår. Generelt klarede jeg mig godt. Mine ordenskarakterer lod noget tilbage at ønske, og jeg var temmelig “kværulerende” i gymnastik.

I 9b (to forskellige adresser på Bornholm) var jeg fraværende i 19 dage det ene semester og i 14 dage det næste semester. Herudover havde jeg lægeerklæring i gymnastik. Det undrer mig, at jeg overhovedet ikke har den ringeste erindring om årsagen til et fravær på 6 pct. af tiden (et skoleår har 200 skoledage).

De fire billeder herunder er klippet fra elevprotokollen, så du selv kan forvisse dig om, at det ikke er fri fantasi fra min side:

Mærkelig træthed efter psykologsessionen 

Mærkelig træthed efter psykologsessionen 

Mærkelig træthed efter psykologsessionen 

Mærkelig træthed efter psykologsessionen At blive taget med vold

Og nej, man må ikke gætte, man må ikke digte – og man må da slet ikke inkriminere nogen. Det er naturligvis strafbart. Psykopaten er dog død for mere end 13 år siden. Jeg kan ikke lade være at tænke over, om det mærkelige fravær dækker over en voldtægt, jeg bare har glemt, eller over en voldsom tristesse/depression, som ingen måtte se. Og derfor blev jeg holdt hjemme? Så vidt jeg ved, har jeg aldrig fejlet noget somatisk. Næste skridt er at undersøge, om der evt. skulle eksistere patientjournaler. Sandsynligheden er dog nok meget ringe.

Normale familier havde kørt barnet til skole, så det kunne deltage i videst mulige omfang. Der, hvor jeg boede, blev alt holdt inde for hjemmets fire vægge, for udadtil skulle det jo se ud som om, familien var “normal”. Dog var det i Aakirkeby velkendt, at psykopaten var “noget af en drukkenbolt”. Det ved jeg fra en af hans lærerkolleger, SZ, som jeg ringede op for et eller to år siden.

Voldtægt er et voldsomt ord, men jeg husker tydeligt andre situationer, hvor jeg blev taget med vold, uanset at det ikke drejede sig om et traditionelt samleje med penetration. En af dem er kort beskrevet i denne artikel, du kan læse, hvis du har gode nerver.

Når man gifter sig over sin stand og senere falder tilbage, hvor man kom fra

Der er ingen tvivl om, at mine (adoptiv-)forældre kom fra hver sin samfundsklasse.

  • Min far var veluddannet, havde gode stillinger og var opvokset i stabile rammer. Hans far havde en stor stilling som fabriksmester på Brede Klædefabrik og senere på en virksomhed i Randers. Hans far igen var hattemagermester på Brede. Det var ham, der indvandrede fra Frankfurt i 1890.
  • “Min mor” var fra små kår. Hendes mor havde to uægte børn med to forskellige mænd fra før ægteskabet med min morfar. Mormor havde seks søskende, faderen hængte sig i værkstedet i september 1940. “Han var forfalden til drik”, står der i dødsattesten. Morfar gik konkurs med husmandsstedet i 1925 og ernærede sig derefter ved at grave tørv i diverse moser og senere som arbejdsmand resten af livet.

Det er mig fortsat en gåde, hvordan mine (adoptiv-)forældre mødte hinanden. Det var måske i Randers? Min fars ungdomskæreste sagde det ligeud: “Hvor har han dog støvet hende op?”.

Det er formentlig sådan, at dengang kunne en mand i hans stilling ikke være ugift, når han var 33 år gammel; ergo måtte han have sig en “trofæ-hustru”. Min mormor var imod ægteskabet med en mand, der var 13 år ældre end “min mor”. Men morfar pressede det igennem, har hun selv fortalt. Jeg ved ikke hvorfor.

Det er mit gæt, at “min mor” i virkeligheden ikke var videre begejstret for at blive gift som 20-årig med en meget ældre mand. Men jeg ved det ikke positivt. Og det skal også siges, at Mødrehjælpen i Holstebro i adoptionssagen ordret skriver om ham “Man har indtryk af, at andrageren nærmest blomstrer i ægteskabet med andragerinden”. Hende står der ikke noget om. Kvinder fyldte jo ikke så meget dengang.

Da han dør i 1972, kan hun, der er uden uddannelse, uden arbejde og seks måneder senere også uden tag over hovedet, ikke opretholde den status, hun har haft i ægteskabet med min far. Ergo gifter hun sig med psykopaten, der ganske vist har en uddannelse som skolelærer, selvom jeg allerede inden vielsen har fortalt hende, hvad der foregår i Vollsmose, mens hun er på arbejde. Jeg har så tit overvejet, hvorfor han blev skolelærer – og jeg tror, jeg gætter rigtigt. Det behøver man næppe være psykolog for at finde ud af.

Altså falder hun tilbage til den stand, hun kom fra og kaos tager sin begyndelse: De mange flytninger; jeg regnede på et tidspunkt ud, at jeg efter min fars død, og frem til jeg fik foden under eget bord i København, boede gennemsnitligt 1,4 år på hver adresse, og som følge deraf også har gået på fem forskellige folkeskoler. Alkoholmisbruget. Usikker økonomi med truende tvangsauktioner osv.

Er der noget, et barn med Aspergers syndrom ikke har behov for, er det kaos.

Når nissen flytter med

Jeg forsøgte flere gange at gøre “min mor” opmærksom på, hvad der foregik, men det interesserede hende ikke. Jeg husker meget tydeligt et tilfælde i køkkenet i Svaneke: Det var formiddag, hun stod i sin stribede morgenkåbe op ad bordet til højre. Jeg stod ved køkkenvasken til venstre og fortalte hende noget; jeg ikke husker præcist, hvad var. Men det drejede sig uden tvivl om de seksuelle overgreb fra psykopatens side. Hun svarede ordret “Nårh, det skal du ikke tage dig af. Det har jeg også prøvet.” Hermed hentydede hun til sin fire år ældre halvbror. Hvad det nærmere gik ud på, er jeg ikke klar over.

Det er velkendt, at overgreb går i arv i generationer. Det er på en eller anden måde en acceptabel adfærd i visse familier. Når den, det går ud over, fortæller sin historie, er det dén person, der udelukkes fra det gode selskab – ikke gerningsmanden. Det stemmer også i mit tilfælde, hvor “min mor” og jeg var uden forbindelse i 22 år i perioden fra 1981 til 2003.

Der var mange, der ikke agerede

Helt objektivt kan jeg udpege en flok mennesker, jeg betroede mig til, men som ikke agerede. De eneste, der indså vanviddet og tog aktivt stilling, var min fars ungdomskæreste og hendes mand, der den 14 maj 1979 (min fars søsters 60-års dag) sagde “Du er velkommen til hver en tid”. Og det benyttede jeg mig af, da jeg ca. 1½ år senere flyttede til København.

  • min mormor som jeg ellers holdt meget af
  • fire klasselærere (den første fraregnes, for det var mens min far stadig levede)
  • isenkræmmerne
  • og sidst – men ikke mindst – “min mor”.

Er blod tykkere end vand?

Jeg er uhyre skuffet over min ellers kære mormor. Jeg ved 100 pct., at jeg fortalte hende om overgrebene, mens både vi og hun boede på Sydfyn. Hvorfor greb hun ikke ind? Hvorfor holdt hun hånden over “min mor”? Og hvorfor holdt hun dermed også indirekte hånden over sin søn? Havde hun også ladet det passere, hvis jeg havde været “min mors” rigtige barn?

Hvis jeg nu havde et barnebarn (adopteret eller ej), der fortalte om daglige seksuelle overgreb, havde jeg da lagt korsstingsbroderierne til side og var faret op af lænestolen og gjort et eller andet. Jeg havde nok ringet til politi og socialforvaltning. Men hun gjorde intet. Jeg kan ikke en gang huske, hvad hun sagde.

Det minder mig om, at min far ungdomskæreste om “min mor” sagde: “Havde hun mon også ladet det ske, hvis du havde været hendes eget barn?”, da jeg i overskriftsform fortalte hende om hændelserne. Jeg fejede det lidt hen, for vi kan jo ikke vide det, og det er jo gætterier.

Havde psykopaten begået overgrebene, hvis det havde været hans egen kødelige datter? Jeg tror det ikke, men det er også gætterier. Men sådan noget kan man da ikke gøre mod sit eget barn?


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

På besøg i ane-land

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Ganske langsomt og en for en optrevler jeg familien Steg(e)müller i Tyskland nærmere bestemt Frankfurt an der Oder, som faktisk bare hedder Frankfurt, men for at skelne byen fra den med “am Main”, har man altså klistret lidt på.

Den første – 3*tipoldefar Johann Michael Stegmüller – kom til Frankfurt fra Neurußland (i dag Litauen) på et tidspunkt mellem 1782 (konfirmation i Neurußland) og 1800 (vielse i Frankfurt).

Top-billedet stammer fra Marienkirche, hvor mange i slægten er døbt, og hvorfra mange er påbegyndt deres sidste rejse. Da jeg bare bladrede lidt bevidstløst i Sankt Nicolais og Sankt Georgs kirkebøger, var jeg ikke opmærksom på Marien, men det viser sig at være en stor “Kirchenkreis” (svarer vist nogenlunde til vores “kirkedistrikt”) med kirkebøger tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Nogle er mere læselige end andre!

Frankfurt (Oder) ligger på den vestlige bred af floden Oder i den østligste del af den tyske delstat Brandenburg på grænsen til Polen. Tyskland blev en hel del mindre i 1945, hvor man måtte afstå land til Polen. Så vidt jeg husker, var det en del af krigsskadeerstatningen.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kilde: Wikipedia. Klik på kortet fører til omtale af Oder-Neiße-grænsedragningen

Jeg misbruger Danske Slægtsforskeres forum “lidt”, for jeg har svært ved at transskribere indførslerne. Selvfølgelig går det fremad. Når man først har haft én vielse og fået den rettet af dygtige folk, kan man jo nogenlunde se, hvad der står ved den næste. Meeen … Når der er tale om aner, gør jeg mere ud af dem. Så skal alt være korrekt.

Namensregister

Min ven siger, jeg har en stor tålmodighed, og lige hvad slægtsforskning angår, og når jeg har færten af noget, er det nok sandt.

De tyske kirkebøger rummer dog ofte noget, der reducerer behovet for tålmodighed væsentligt: navneregistre for dåb, navneregistre for vielser osv. Nogle registre er udarbejdet kronologisk fra bogens begyndelse og helt op til slutningen af 1960’erne. Det er helt vildt.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de stakkels mennesker, der havde til opgave at udarbejde registrene. Det må have været umådelig kedeligt.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)

Kun med ugyldigt pas

Det er (for) mange år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Faktisk har jeg ikke længere et gyldigt pas, hvilket er upraktisk, når man heller aldrig har taget kørekort. Diverse autoriteter tror ikke på, at man er den, man siger, man er.

Jeg fandt fx nogle Euro i en skuffe og ville gerne veksle dem til kroner. Som eksempel ville Forex på Hovedbanegården ikke hjælpe, når jeg hverken havde pas eller kørekort. Som om jeg ligner en, der vil hvidvaske nogle få tusinde, og være idiotisk nok til at gøre det hos Forex?

En anledning til at forny passet kunne være at tage en tur til Frankfurt og gå i anernes fodspor. Det har jeg tidligere haft stor glæde af her i landet. En tur på kirkegården/-gårdene har selvfølgelig topprioritet. Tænk om man kunne finde bare en enkelt relevant gravsten … Sandsynligheden er nu nok ret ringe.

Jeg har altid fundet det interessant at besøge de kirkerum, der satte rammerne om anernes liv. Ofte er fx døbefonten nøjagtig den samme, som en 2*oldefar blev døbt i. Jeg elsker at lade tankerne gå på historie-tur, når jeg sidder lidt i en kirke og indånder atmosfæren.

Der skulle være noget at se, gode steder at spise/sove og byen skulle være spadsere-venlig. Mere kræver jeg ikke. Og jeg elsker den lidt bondske, tunge, tyske mad. Sauerkraut mit Würstchen – uhm.

Tænk at gå langs Oder, hvor så mange selv små børn druknede. De er helt ned til fire år. Jeg undrer mig over, at ingen passede bedre på dem. Selv dengang holdt man vel af sine børn, selvom mange selvfølgelig bare var et nummer i en uendelig række. Kvinder fik børn gennem fx en årrække på 20 år. Man kan undre sig over, hvordan kroppen holdt til det. Men sex havde de da i det mindste.

Jeg vil giøre en Reise til Frankfurt (Oder)


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.